En bjælkehytte kan være et romantisk anneks, et fedt legehus, en hyggelig sauna eller et skønt fritidshus.
Vi har bygget mange forskellige hytter, og du kan se flere eksempler på vores hytter her på siden.
Kontakt os og få sparring og et uforpligtende tilbud på dine hyttedrømme.
BJÆLKEHYTTER
Beskrivelse, vejledende priser og leveringsmuligheder
Beskrivelse
Vi bygger vores bjælkehytter af tømmer i rødgran som grundet sin lukkede cellestruktur er særdeles velegnet til fuldtømmerbyggeri.
Strøer og spær er douglasgran og brædder til tag er rupløjede tagbrædder med fer og not. Herpå lægges vi tagpap eller en EDPM-gummidug som underlag for grønt tag, hvis det ønskes. Græstørv kan tilkøbes efter ønske. Stern er kantskårne kalmarbrædder i lærk eller douglas, som grundet et naturligt højt olieindhold i træet, giver lang holdbarhed på vejrudsatte steder. Gulvet lægges med 125 mm fyrrebrædder med fer og not. Hytten opstilles på punktfundamenter.
Vindue(r) og dør(e) kan tilkøbes, ligesom det er muligt at isolere gulv og/eller tag.
Bjælkehytter bygges altid efter mål, som angives fra/til midt i bjælkevæggen, Det indvendige mål er derfor typisk 20-30 cm smallere. Til højre finder du priseksempler på tre forskellige størrelser med kvadratisk grundplan, hvilket man naturligvis ikke er bundet af. Priserne er for grundkonstruktionen med gulv og tag. Hytten skal naturligvis tilpasses med dør og vindue(r) mv., så den lever op til jeres behov og ønsker, så kontakt os for en snak om mulighederne og et tilbud på netop den hytte der vil passe til jer.
Levering
Omkostningerne til levering er meget forskellige, afhængigt af hyttens placering. Derfor er de angivne priser eksklusiv levering. Er tilkørselsforholdene gode, kan vi måske køre til med vores egen trailer, men der kan også være behov for vognmand eller traktor.
Leveringsmuligheder
Byggesæt
Når du bestiller et byggesæt leveres det med tømmer til konstruktionen samt materialer til gulv og tag samt evt. tilvalg.
Materialer:
-
Alt tømmer til bjælkelag (facader og gavle) samt spær.
-
Plankegulv 5” fer og not fyr 22mm
-
Brædder til tag.
-
Kalmar i lærk eller douglas til stern og vindskeder.
-
Tagpap eller EPDM gummidug til underlag for grønt tag.
Rundtømmeret er planskåret til 15 cm tykkelse og der er forberedt udskæringer til knuderne. Knuden skal således tilpasses og tømmeret afbarkes og saves til i længde.
Vi anbefaler at konstruktionen opstilles på støbte punktfundamenter. Køber forestår selv disse.
Samlesæt
Bestiller du et samlesæt får du materialerne som beskrevet ovenfor, men vi har gjort det hårde arbejde og afbarket og tilpasset tømmeret, samt skåret knuderne.
Konstruktionen har været bygget op her hos os og tømmeret er herefter mærket op, så konstruktionen er lige til at samle igen for jer.
Gulv og tag lægger i selv. Vejledning medfølger.
Færdigopstillet
Bestiller i hytten færdigopstillet, bygger vi den på stedet for jer som specificeret efter nærmere aftale, så den er klar til brug. Når hytten leveres færdigopstillet medfølger fundamenter.
Priser ekskl./inkl. moms
360 x 360 cm - ca. 13 kvm
Byggesæt: kr. 49.000 / 61.250
Samlesæt: kr. 74.000 / 92.500
Opstillet: kr. 99.000 / 123.750
Tilvalg
Græstørv til tag (opstillet): kr. 6.700 / 8.375
Isolering af tag (opstillet): kr. 8.900 / 11.125
Isolering af gulv (opstillet): kr. 7.800 / 9.750
450 x 450 cm - ca. 20 kvm
Byggesæt: kr. 58.000/72.500 eks/inkl. moms
Samlesæt: kr. 94.000/117.500 eks/inkl. moms
Opstillet: kr. 119.000/148.750 eks/inkl. moms
Tilvalg
Græstørv til tag (opstillet): kr. 8.500 / 10.625
Isolering af tag (opstillet): kr. 12.800 / 16.000
Isolering af gulv (opstillet): kr. 10.200 / 12.750
500 x 500 cm - ca. 25 kvm
Byggesæt: kr. 69.000/86.250 eks/inkl. moms
Samlesæt: kr. 96.000/120.000 eks/inkl. moms
Opstillet: kr. 135.000/168.750 eks/inkl. moms
Tilvalg
Græstørv til tag (opstillet): kr. 9.500 / 11.875
Isolering af tag (opstillet): kr. 16.000 / 20.000
Isolering af gulv (opstillet): kr. 13.000 / 16.250
Døre og vinduer
Dør, 2-fløjet (monteret): kr. 8.000 / 10.000
Vindue, pr. stk (monteret): kr. 4.900 / 6.125
Ring og få en snak om mulighederne og et tilbud på jeres konkrete ønsker.